Søndag den 16. maj kl. 14 inviterer Engesvang Boldklub på en anderledes løbeoplevelse i de naturskønne omgivelser ved Bølling Sø. Der vil være løberuter på 11 og 6,2 km, det er gratis at deltage, og efter løbeturen er der mulighed for at købe forfriskninger. Området ved Bølling Sø er altid et besøg og en smuk naturoplevelse værd - det kan varmt anbefales at møde op til en hyggelig eftermiddag. Vi håber at se mange nye og "gamle" medlemmer - af samme årsag er den ordinære søndagstræning denne dag aflyst - og der vil være mulighed for fælles transport fra klubhuset kl. 13.15. Af hensyn til arrangørerne vil vi gerne have en uforpligtende tilbagemelding til redaktøren, hvis du regner med at deltage.